I de seneste dage, har der været en debat i medierne omkring vinterdæk på udlejningsbiler i Danmark. Det vil vi naturligvis gerne svare på, da vi vitterligt ønsker at indgå aktivt i dialog – ikke kun med medierne, men så sandelig også vores kunder.

Vi vil meget gerne besvare nogle af de hyppigst stillede spørgsmål omkring vinterdæk nedenfor:

“Hvorfor har I ikke monteret vinterdæk på alle udlejningsbiler?”

Når vinteren viser sig fra den side, som vi har oplevet de sidste par uger, så stiger efterspørgslen på vinterdæk markant. Årsagen til, at der ikke er monteret vinterdæk på alle lejebiler fra Sixt, er, at der er kunder, som ikke ønsker at have vinterdæk på deres bil.

Dette afspejles også i billedet for den samlede bilflåde i Danmark. Selvom vi har rekord-stor andel af biler med vinterdæk i år, vælger ca. hver fjerde dansker ikke at køre med vinterdæk, viser de seneste tal fra Dækimportørforeningen.

Hvis vi monterede vinterdæk på alle vores udlejningsbiler, ville det betyde, at de kunder, som ikke ønsker vinterdæk, ville blive pålagt en ekstra udgift for noget, som de reelt ikke ønsker at bruge.

“Hvorfor koster det ekstra at leje bil med vinterdæk?”

Hos Sixt Biludlejning vil vi gerne gøre vores priser så gennemsigtige som muligt. Vi kunne naturligvis inkludere prisen for vinterdæk i den almindelige lejepris, men det mener vi ikke vil være fair over for de kunder, som ikke ønsker en bil med vinterdæk.

Grunden til at det koster ekstra er naturligvis, at der er store omkostninger forbundet med at have vinterdæk i en udlejningsflåde. Ikke kun mht. prisen på selve dækkene, men også indkøb af fælge, på af- og påmontering af vinterdækkene, opbevaring af både sommer/helårs- og vinterdæk. En udlejningsbil kører i gennemsnit ml. 3-6 måneder i udlejningsflåden. Når ‘levetiden’ for en udlejningsbil er så kort, betyder det, at al tid hvor bilen står stille (f.eks. i forbindelse med dækskift) er dyr.

Endelig har vi hos Sixt Biludlejning en meget varieret flåde med alt fra små, benzinøkonomiske biler til store luksus limousiner. Dvs. at vi har mange forskellige dæktyper og -størrelser som gør, at der er store omkostninger forbundet med at indkøbe vinterdæk.

“Hvorfor gør Sixt Biludlejning ikke kunderne opmærksomme på, at man skal bestille udlejningsdæk separat?”

Hvis man via vores hjemmeside booker biludlejning, så gør vi opmærksom på under hele booking processen, hvis man ikke har valgt vinterdæk til sin reservation:

Vinterdæk biludlejning Online booking 300x168 Vinterdæk på udlejningsbiler. Spørgsmål og svar.

På www.sixt.dk bliver man gjort opmærksom på, at man skal bestille vinterdæk seperat.

Vinterdæk biludlejning Online booking 3 300x146 Vinterdæk på udlejningsbiler. Spørgsmål og svar.

Næste skridt i booking processen

Vinterdæk biludlejning Online booking 4 300x168 Vinterdæk på udlejningsbiler. Spørgsmål og svar.

Også når man har reserveret udlejningsbilen, bliver man spurgt, om man vil bestille vinterdæk

Vi beklager naturligvis dybt, hvis kunder (eller journalister), som ringer til Sixt Biludlejning for at bestille en lejebil, ikke bliver gjort opmærksomme på, at man skal bestille vinterdæk separat. Dette vil vi naturligvis stramme op på med det samme.

Vi håber, at dette har besvaret nogle af de spørgsmål, som du måtte have omkring vinterdæk.

Vi er naturligvis meget interesserede i at høre din mening om dette. Skriv gerne en kommentar nedenfor.

Har du stadig spørgsmål om vinterdæk, kan du kontakte Sixt på vores Facebook-side eller Twitter-profil, sende en mail eller ringe til os på +45 32 48 11 00.

Mange hilsner fra

Dit Sixt Team.

Relaterede artikler:

  1. Spørgsmål og svar om BMW Rent
  2. Strejke i Londons metro øger efterspørgslen på udlejningsbiler