Sixt Biludlejning bliver endnu mere mobil.

10 Sep 2009 af Peter Christian Noer     

Sixt, en af verdens førende biludlejere, tilbyder nu booking af lejebiler fra alle mobiler med internetadgang.

Sixt var den første internationale biludlejer i verden, som tilbød biludlejning med iPhone med en applikation. Nu tager udlejningsvirksomheden skridtet videre og tilbyder således nu også kunder med Blackberry eller Android telefoner gratis applikationer.

Administrerende direktør i Sixt Danmark, Kasper Gjedsted:

”Vi fokuserer utroligt meget på mobil teknologi, for vi får hele tiden forespørgsler på dette. En meget stor del af vores kunder er ofte på farten, men har måske ikke altid deres bærbare computer med. De har nu mulighed for at booke en bil i hele verden over deres mobiltelefon – hvad enten det er en iPhone, Blackberry, Android eller en helt fjerde mobil.”

Biludlejning med mobiltelefonen:

”Ud over smartphones som iPhone, Blackberry og Android kan mere gængse mobiltelefoner også reservere biler. Enhver telefon med WAP eller internet-adgang kan nu få adgang til vores bookingsystem. Man skal blot åbne sin mobilbrowser og indtaste www.sixt.dk. Så bliver man automatisk ført til vores bookingsystem,” fortæller Kasper Gjedsted.

Blackberry-applikationen er især målrettet mod forretningsfolket:

”Hvor iPhone-applikationen har en lidt bredere appel, så tror vi, at Blackberry-applikationen især vil henvende sig til forretningsfolket, idet en stor andel af deres telefoner er fra Blackberry. De kan nu booke en bil på farten – hvor som helst og når som helst. Det giver utroligt stor fleksibilitet, hvilket er et centralt nøgleord for denne gruppe i forbindelse med billeje, slutter Kasper Gjedsted.

Booker man sin lejebil via en af applikationerne kan man nemt få overblik over sine reservationer, afbestille sin lejebil, se sin lejehistorik m.m.

Sixt Biludlejning først med elbiler.

1 Aug 2009 af Peter Christian Noer     

Sixt Biludlejning, en af Europas førende biludlejere og international udbyder af  mobilitetsløsninger af højeste kvalitet, er den første internationale biludlejer, der introducerer elbiler som udlejningskøretøjer.

De første el-biler er placeret i Danmark, hvor FN’s internationale klimakonference, COP15, finder sted i december med deltagelse af verdens ledere inklusive Præsident Barack Obama og Forbundskansler Angela Merckel.

Elbilerne fra Sixt er helt nye Citroen C1 EV’IE, en Citroen der kører udelukkende på el og med en rækkevidde på op til 100 km, og med en topfart på 100 km/t. Disse biler er perfekte til transport rundt i Danmarks større byer, hvor rækkevidden ikke er et problem, grundet de relativt korte ture. På europæisk niveau er rækkevidden også tilstrækkeligt for lejebilskunderne, eftersom størstedelen af europæere – 87 procent – kører mindre end 60 km om dagen.

Sixt’s elbiler er allerede en succes; store internationale virksomhedskunder – heriblandt verdens største vindmølleproducent, Vestas – og andre miljøbevidste virksomheder lejer elbiler ved Sixt.

Og ifølge Adm. Dir. i Sixt Biludlejning Danmark, Kasper Gjedsted, er behovet stigende:

”Miljøet er i toppen af agendaen i mange virksomheder i dag. Der er en kæmpe efterspørgsel efter Sixt’s elbiler og vi er meget stolte af at være Europas første biludlejningsvirksomhed som tilbyder elbiler til vores miljøbevidste kunder i Danmark.”

Side 21 af 21:« Første« 18 19 20 21