BMW HP 4 in action kopi1 300x200 Ferie med 200 heste mellem benene

Drømmer du om at køre på motorcykelferie og mærke friheden ved at være herre på egen hest? Så er der godt nyt i vente i Tyskland, hvor biludlejningsfirmaet Sixt har udvidet sit sortiment og nu også udlejer motorcykler. Motorcyklerne er af mærket BMW og findes i alle prisklasser, lige fra BMW C 650 GT til BMW HP 4. Ens for alle maskiner er muligheden for en unik ferieoplevelse med masser af luft under vingerne – hvad enten der er tale om en kortere tur ned gennem Tyskland eller en længere rejse videre sydpå. 

Born to be wiiild… Sådan lød det fra Steppenwolf i 1968, og alle motorcykelentusiaster verden over ved præcis, hvad det betyder – motorkraft, vind i håret, eventyr og frihed. Dengang var der næppe nogen, der havde motorcykelleje i tankerne. Ikke desto mindre venter der masser af gode lejeoplevelser for danske motorcykelfans hos vores nabo syd for grænsen. Således har det internationale biludlejningsselskab Sixt netop udvidet sit sortiment i Tyskland til også at omfatte udlejning af motorcykler.

Motorcyklerne, der er af mærket BMW, udlejes fra Sixts kontorer i Berlin, Hamburg, Bonn, München og Dreieich ved Frankfurt. De findes i 8 forskellige modeller, lige fra scootere til maskiner i absolut særklasse. Priserne starter fra cirka 370,- per dag, og dermed er der noget for enhver smag og pengepung.

I den helt tunge ende tilbydes f.eks. BMW HP 4, der har knap 200 hestekræfter og rykker fra 0 til 100 km/t på 2,9 sekunder. Købsprisen i Danmark er cirka 387.800 kroner, og alene af den grund er en tur på en BMW HP4 en oplevelse, som kun er de færreste forundt. Hos Sixt i Tyskland udlejes den dog på dagsbasis til en pris, som mange kan være med på.

Find mere information om Sixt Biludlejning på www.sixt.dk

Booking af BMW motorcykler kan ske hos Sixt i Tyskland på www.sixt.de

For yderligere information og pressebilleder i høj opløsning kontakt PR-chef hos Sixt Biludlejning,

Susanne Lindhage, på telefon 32 46 29 49 eller e-mail sl@sixt.dk.

Sixt er en international udbyder af mobilitetsløsninger af høj kvalitet. ”The spirit of mobility” – Sixts motto – er udbredt i mere end 100 lande verden over. Kunder har adgang til mere end 175.000 biler ved cirka 4.000 udlejningskontorer samlet under Sixts brand. Sixt kan præsentere en flåde med alt fra elbiler og stationcars til luksus- og sportsvogne.


Relaterede artikler:

  1. Bilferie i luksusklassen
  2. Skal du på ferie i Tyrkiet? Hvad så med at køre BMW?
  3. Spar tusindvis af kroner på bilferien.
  4. Sixt Biludlejning gør klar til månelanding
  5. Grønland bliver orange