Philip Schack 1 300x176 Ny mand bag rattet i Sixt

 

Mandag den 15. juli 2013 tiltræder Philip Schack, 44 år, som ny administrerende direktør hos Sixt Danmark. Det sker efter 11 år hos konkurrenten AVIS. Dermed sætter én af biludlejningsbranchens mest erfarne ledere sig bag rattet i en ung, fremadstormende virksomhed, der på bare ni år har indtaget en position blandt de førende biludlejningsselskaber i Danmark.

Philip Schack har en lang karriere bag sig, hvor han blandt andet har været beskæftiget i tele- og it-branchen, inden han i 2002 tiltrådte som salgsdirektør hos AVIS i Danmark. I 2005 udnævntes Philip Schack til salgs- og marketingdirektør hos AVIS i Sverige, og i 2008 blev han forfremmet til landechef for AVIS på det danske marked. Her sad han på posten i knap 5 år, inden han i januar 2013 fratrådte sin stilling for at fortsætte karrieren hos Sixt.

”Jeg har haft mange gode år hos min tidligere arbejdsgiver, men tiden var inde til nye udfordringer. Og de lå hos Sixts danske datterselskab, der har givet mig muligheden for at videreudvikle mig i samme branche, i en helt ny og mere selvstændig rolle i en virksomhed med fokus på markedet herhjemme og kortere vej til beslutningerne,” udtaler Philip Schack om sit jobskifte.

Den nye mand bag rattet hos Sixt har store ambitioner for sin nye arbejdsplads, som han betegner som et frisk pust i biludlejningsbranchen. Således fremhæver Philip Schack nytænkning og fleksibilitet som nogle af Sixts absolut største fortrin. Han mener, at selskabets evne til at tilpasse sig markedet vil kunne bringe Sixt langt i Danmark, hvor virksomheden ifølge ham har potentiale til at blive biludlejningsbranchens bedste spiller. For at nå dette mål vil Philip Schack fokusere endnu mere på kundeservice og totaloplevelsen samt på at ”gøre det rigtigt – første gang”, som han udtrykker det.

”Jeg er utrolig glad for at kunne opgradere på chefgangen med en person som Philip Schack, som jeg har fulgt som konkurrent og som en meget vellidt kollega i branchen,” udtaler Henrik Isaksen, bestyrelsesformand hos Sixt Danmark. ”Philip er en dygtig biludlejningsmand, der kender branchen ud og ind og har formået at skabe sig en god platform på det ledelsesmæssige, som vi glæder os til at drage nytte af i Sixt-organisationen,” slutter Henrik Isaksen.

Philip Schack får det overordnede ansvar for Sixt Danmark A/S, der i 2012 for tredje år i træk blev udnævnt til Børsen Gazelle-virksomhed og alene i år har åbnet fire udlejningskontorer herhjemme.  Med sig i direktionen har han Ulrich Jensen, som er ansvarlig for operation og bilindkøb, samt Jens Fæster Sørensen, der har ansvaret for økonomi og administration.

Find mere information om Sixt på sixt.dk.

For yderligere information kontakt Henrik Isaksen, bestyrelsesformand hos Sixt Danmark, på telefon 40 59 40 00 eller e-mail hi@sixt.dk

Sixt er en international udbyder af mobilitetsløsninger af høj kvalitet. ”The spirit of mobility” – Sixts motto – er udbredt i mere end 100 lande verden over. Kunder har adgang til mere end 200.000 biler ved cirka 4.000 udlejningskontorer samlet under Sixts brand. Sixt kan præsentere en flåde med alt fra elbiler og stationcars til luksus- og sportsvogne.

Relaterede artikler:

  1. Bilferie i luksusklassen
  2. Sixt åbner kontor i CPHs indenrigsterminal
  3. Ny CFO hos Sixt
  4. Er Villy villig til at køre grønt?
  5. Grønland bliver orange