Sixt Biludlejning knuser konkurrenterne
Med et tocifret millionoverskud har Sixt Biludlejning efter kun 7 år sat sig solidt i førersædet på det danske marked for biludlejning. Sixt distancerer sig markant fra de andre store internationale biludlejningsselskaber der har lidt 3-cifrede millionunderskud.
Sixt Biludlejning i Danmark har som det eneste internationale udlejningsselskab herhjemme genereret overskud 3 år i træk. Årsregnskabet for Sixt for 2011 viser et imponerende overskud efter skat på 11,1 mio. kr., med en nettoomsætning på 84,3 mio. kr. Sixt fortsætter dermed den positive vækst der i 2010 gav et overskud på 2,2 mio. kr., med en omsætning på små 60 mio. kr. Dette står i skærende kontrast til de andre store internationale konkurrenter, der i Danmark gennem de seneste 3 år har lidt 3-cifrede millionunderskud.
Sixt i Danmark har det ikke fra fremmede. Det børsnoterede Sixt AG med hovedsæde i München har de seneste 100 år præsenteret sine ejere for overskud hvert eneste år. Den massive fremgang ses nu også i Danmark hvor Sixt har taget teten. Gazellevirksomhedens adm. dir. Kasper Gjedsted noterer sig den markante fremgang med glæde, og er ikke i tvivl om hvad der ligger til grund for den store succes:
”Vores kunder er tilfredse med vores billige biludlejning, vores grønne flåde og vores mange BMW modeller. Jeg er meget tilfreds med at vi igen i år bliver honoreret for vores hårde arbejde.”
I årsregnskabet fortæller ledelsen at der også 2012 forventes vækst, dog ”med en forventet lavere indtjening” grundet store investeringer i nyt hovedkvarter i Kastrup, udvidelse af antallet af udlejningskontorer og distributionskanaler.
Sixt blev etableret i Danmark i 2005. Selskabets adm. dir. Kasper Gjedsted har to kandidatgrader fra hhv. Schweiz og Danmark, samt en baggrund fra bl.a. A.P. Møller Mærsk og Lufthansa.
Relaterede artikler:
Skriv en kommentar