tips vinterkørsel sixt Tip til sikker vinterkørsel.Sidste vinter var den koldeste og mest snefyldte vinter i mange år. Det har betød mange sne- og isglatte veje, som stillede høje krav til billisterne.

Når vinteren står for døren kan man altid bruge lidt gode råd til at færdes i vintertrafikken.

Vores kolleger i Storbrittanien har givet nogle gode tip til vinterkørsel, som vi naturligvis vil viderebringe her.

Før vinteren rammer:

  • Frostfri kølervæske
    En af de vigtigste ting at holde øje med er kølervæske – herunder hvilken type kølervæske, der er bedst for din bil.
  • Dæk
    Dækkenes slidbaner skal have den rette dybde, for at sikre så meget vejgreb som muligt. Det mindsker risikoen for, at man mister kontrollen over bilen.
  • Lys
    Sigtbarheden er altafgørende for sikker kørsel, så kontroller at alle dine lygter lyser som de skal.

Inden du begiver dig ud i trafikken:

  • Nyheder
    Hold dig opdateret situationen i trafikken og med vejret. Eksempelvis hos Vejdirektoratet og DMI. Samtidig er det en god idé at lytte til trafikradioen i bilen, så du hele tiden får de seneste nyheder om kø-dannelse, uheld, glatte veje m.m.
  • Skrab ruder og lygter
    Hav altid en isskraber i bilen, så du kan skrabe ruder og spejle fri for is og sne, så du har så godt udsyn som muligt. Husk også at skrabe lygterne fri, så du kan lyse vejen op og blive set af andre trafikanter.
  • Sprinklervæske
    Hav altid godt med sprinklervæske på bilen, da den kan holde for- og bagrude fri for al den sne og slud, som bliver hvirvlet op af forankørende billister.

Mens du kører:

  • Hold afstand
    Bremselængden bliver dramatisk forøget, når der er is, sne og slud på kørebanen, så sørg for at holde godt med afstand til den forankørende, for at mindske risikoen for en kollision.
  • Jævn kørsel
    Undgå hårde accellerationer og nedbremsninger. Pludselige sving eller vognbaneskift kan medføre, at bilen skrider ud. Ved at køre jævnt og lade bilen hhv. komme op i hastighed og bremse ned igen så ‘blødt’ som muligt, nedsætter man risikoen for, at man mister kontrollen over bilen.

Et sidste godt råd er altid at have et nødudstyr i bagagerummet, hvis uheldet skulle være ude. Den bør indeholde en skovl, slæbetov, reservehjul, advarselstrekant og en nødtrekant. Derudover kan det være en god ide at have et tæppe, nogle fyrfadeslys, nogle tændstikker og gode vinterstøvler, hvis du skulle være så uheldig at sidde fast i bilen, og du bliver nød til at vente på hjælp.

Hvis du følger disse relativt simple tip, så er du godt rustet til at klare dig sikkert igennem den sidste del af vinteren.

Du kan naturligvis bestille biludlejning med vinterdæk hos Sixt som ekstraudstyr.

Ingen relaterede artikler.