Sixt Danmark A/S, Københavns Lufthavn/Københavns centrum

Er du på udkig efter et spændende fuldtids- eller deltidsjob i et pulserende internationalt miljø, hvor to dage sjældent er ens og hvor du har kontakt til alverdens nationaliteter? Og kender du forskel på betjening og god kundeservice? Så har vi jobbet til dig! Sixt Biludlejning søger udlejningsassistenter til vores kontorer i Københavns Lufthavn og København centrum, hvor vi hver dag servicerer rejsende fra hele verden med kvalitetsbiler i alle størrelser og prisklasser.

Hos Sixt vil du ikke bare indgå i et team af søde og kompetente kollegaer, der fokuserer knivskarpt på kundetilfredshed, service, salg og kvalitet. Du vil også blive del af en virksomhed i stærk fremdrift og med et stort udviklingspotentiale. Sixt har blot været på det danske marked siden 2004, og de seneste 3 år er vi blevet udnævnt til Gazelle-virksomhed. På internationalt plan har vi eksisteret siden 1912, og vi har i dag over 200.000 biler i mere end 100 lande. Således kan vi tilbyde en dynamisk arbejdsplads med mange jern i ilden og fingeren på pulsen.

Vi har brug for både fuldtids- og deltidsansatte til vores udlejningskontorer i Københavns Lufthavn og København centrum. Som fuldtidsansat arbejder du primært i dagtimerne med en ugentlig aftenvagt og enkelte weekendvagter, mens du som deltidsansat arbejder eftermiddag, aften og weekend. Således er deltidsjobbet oplagt som studiejob el. lign.

Vi lægger vægt på at du:

  • Taler og skriver som minimum dansk og engelsk
  • Har flair for både salg og kundeservice i verdensklasse
  • Kan arbejde selvstændigt og i et team
  • Er ordensmenneske
  • Er fleksibel med arbejdstid og arbejdsopgaver
  • Har kendskab til biler og eventuelt også biludlejning
  • Har erfaring med kundeservice
  • Har kørekort
  • Har ren straffeattest

Til gengæld tilbyder vi:

  • Ansættelse i en virksomhed i kraftig vækst
  • Et stort, internationalt brand med masser af muligheder for udvikling
  • Et udfordrende job med høje forventninger til dine resultater
  • Gode muligheder for udvikling og ansvar
  • Dygtige kollegaer og et godt socialt miljø
  • Fast løn og bonus efter kvalifikationer

Du vil referere til den lokale station manager enten i Københavns Lufthavn eller København City.

Hvis du synes, at ovennævnte lyder spændende, så send din ansøgning snarest muligt til job@sixt.dk! Skriv venligst “Biludlejningsassistent CPH” i emnefeltet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder derfor løbende til samtale.

For mere information om jobbet, kontakt Christina Carpens, kundeservicechef hos Sixt Biludlejning på e-mail cc@sixt.dk. Yderligere information om Sixt Biludlejning findes på www.sixt.dk

Sixt er en international udbyder af mobilitetsløsninger af høj kvalitet. ”The spirit of mobility” – Sixts motto – er allerede udbredt i mere end 100 lande verden over. Kunder har adgang til mere end 200.000 biler ved ca. 4000 udlejningskontorer samlet under Sixts brand. Sixt kan præsentere en flåde med alt fra elbiler og stationcars til luksus- og sportsvogne.

Relaterede artikler:

  1. Afdelingschefer søges til Sixt i København og Aalborg
  2. København bliver invaderet af bloggere.
  3. Sixt åbner kontor i CPHs indenrigsterminal
  4. Stay cool with Sixt! Lej køleboks hos Sixt i Københavns Lufthavn.
  5. Ny CFO hos Sixt